Heldigvis fik jeg i november måned et brev fra Anja, som meddelte, at jeg skulle opereres onsdag den 8. marts 2006 og at jeg naturligvis bare skulle kontakte hende såfremt jeg havde behov for det.
Anjas brev var mit vendepunkt, vægten blev igen taget i brug og nu var kampvægten blevet 168 kg og det betød, at jeg skulle af med i alt 18 kg inden operationen.
I starten gik det helt fornuftigt og stille og roligt faldt vægten og da vi kom til julen var de første 8 kg lagt bag mig og julen er jo netop en periode, hvor der er en overhængende risiko for at vægten går den forkerte vej og dette var da også tilfældet for mig, men heldigvis kun 1 kg i den forkerte retning. Det var da til at leve med.
I løbet af januar oplevede jeg desværre, at vægten ikke flyttede sig meget og heldigvis tog Anja fat i mig og hun foreslog mig, at vi skulle mødes og det skulle vise sig at blive et meget afgørende møde.
Jeg manglede fortsat ca. 8 kg for at nå den magiske grænse og jeg havde ca. 6 uger til at nå det i og jeg ønskede for alt i verden ikke at det skulle mislykkes, det ville jeg simpelthen ikke kunne bære.
Mit møde med Anja var simpelthen helt afgørende for min succes. Anja besidder en helt unik indfølingsevne og det var meget let for mig at tale med Anja, som naturligvis besidder en stor erfaring med arbejdet med lignende patienter.
Resultatet af min samtale med Anja var, at jeg påbegyndte en NUPO-pulverkur, hvor jeg dog spiste en lille portion aftensmad. Resultatet udeblev heller ikke og en uge før operationen var den magiske grænse nået – 150,0 kg – DET VAR EN STOR DAG!
Dagen før operationen var vægten faldet yderligere, nu var den 147,0 kg og det var en lykkelig Jørgen, der var klar til operation.
Det var ikke bare vægtmæssigt, at jeg skulle være klar til. Jeg skulle også gøre mig selv mentalt klar, og min største bekymring var den forestående narkose, selve operationen forudså jeg ingen problemer med. Det var/er jo en rutineret kirurg, som skulle udføre operationen, som jo endvidere var en kikkertoperation, hvilket vil sige, at hele operationen blev foretaget via fem små huller i huden og ikke som bl.a. vist i udsendelsen ”Meretes mave” på TV2, som en åben operation.
Jeg skulle også have forberedt min hverdag og her havde jeg heldigvis god hjælp fra min søster, som også har været en uvurderlig støtte før, under og her efter operationen.
Jeg skulle endvidere have overladt alle mine arbejdsopgaver til mine kollegaer og lavet backup-planer såfremt der skulle vise sig at tilstøde komplikationer, hvilket heldigvis ikke var tilfældet.
Jeg lavede endvidere, for en sikkerheds skyld, også testamente, godt hjulpet af min gode ven, tennismakker og advokat, Jørgen Torpe Kann, Tak.
Læs mere om dagen op til operationen, operationsdagen samt om dagene efter operationen.
Der skal lyde en stor tak til Anja Liisberg, Jens Peter Krogstrup, Jens Fromholt, Anne Hesselby, personalet på afdeling A1 på Aalborg Sygehus Syd, personalet på operationsstuen, narkoselægerne og ikke mindst skal der lyde en stor tak til mine kollegaer, mine arbejdsgivere, min søster Connie og mange, mange flere!
