Intro nye medlemmer

  • Voksne
  • Børn
  • 60+

Tidligere tilbød mange klubber et begynderforløb på 8-10 timers træning fordelt over 8-10 uger med en ugentlig træning af en times varighed.

På det seneste er der via Bevæg dig for livet kommet gang i kortere og mere intense forløb, hvor nye medlemmer samles i grupper og får 4×2 timers træning, når der er tale om voksne. Disse 4 samlinger afvikles i løbet af 2 uger, hvilket er med til at sikre, at de nye medlemmer kan komme hurtigere i gang med at spille selv og deltage i klubbens øvrige aktiviteter og spil-sammen.

Hold for børn og unge kan passende gennemføres som 3×1.5 time og så er de klare til at blive sluset ind i klubbens juniortræning på lige fod med klubbens øvrige juniormedlemmer.

Husk at have ketchere, som de nye kan låne i starten.

Klubben kan forsøge at skaffe billige ketchere, som de kan låne/sælge til de nye medlemmer i forbindelse med et introduktionsforløb.

Husk, at vi alle er sociale mennesker og derfor er det en god ide, at der i forbindelse med træningen planlægges noget socialt. Taler vi 60+ kan man med fordel lægge en kort kaffepause ind!