18. januar 2008:
Jeg har nu fået min operationstid til hudreduktion på bryst og det skal møde ind fredag den 25. januar kl. 15 fastende. Jeg forventer at skal opereres ved 16-tiden og operationen tager ca. 2 timer.
Jeg skal forvente at have dræn i begge sider og evt. et kateter med smertestillende. Jeg skal være indlagt til dagen efter og forventer at komme hjem ved middagstid.
24. januar 2008:
I går aftes fik jeg en opringning fra kirurgen, som forespurgte om jeg havde mulighed for at komme en time tidligere, hvilket jeg naturligvis sagde ja til.
Jo før det er overstået jo bedre er det.
Jeg må erkende, at jeg de seneste par dage har tænkt meget over det forestående og jeg synes denne gang, at det fylder mere i mit hoved. Det kan måske hænge sammen med at jeg har et par opgaver, som jeg ikke når at følge helt til dørs inden jeg skal opereres, men sådan er livet jo, der er jo desværre kun 24 timer i døgnet.
Jeg har i dag forberedt mig med at spille tennis her til morgen og i aften har vi besluttet, at vi vil tage en tur i Svømmeland i Nørresundby for der går jo en rum tid før jeg igen kan komme en tur i vandet
27. januar 2008:
Så er operationen godt overstået og jeg er hjemme igen i fred og ro.
Selve operationen varede 3 timer og der er blevet fjerne 500 gram fra mit højre bryst, 450 gram fra venstre bryst og fra min venstre flanke blev der yderligere fjernet 400 gram.
Jeg fik tilført 2 liter væske under operationen, og jeg mistede ca. 600 ml. blod under selve operationen.
Jeg var relativt hurtigt ude af sengen, men desværre kom jeg til at døje med svimmelhed og i går aftes kunne vi konstatere, at mit blodtryk var faldet en hel de, til 100/50, men pulsen var ok på 60.
Vi skulle dog holde øje med blodtrykket i løbet af natten og her til morgen tog jeg ikke al min blodtryksmedicn og her til eftermiddag er blodtrykket igen på vej op, 130/70.
Jeg har ikke oplevet smerter og har ikke fået ekstra smertestillende ud over den smertestillende medicin jeg tager for min gigt. Jeg har fået penicillin profylaktisk.
Jeg skal til kontrol tirsdag eftermiddag og her er jeg spændt på at se mit nye brystparti. Billeder følger.
30. januar 2008:
Ja, så er det efterhånden 6 dage siden operationen og jeg var i går til kontrol og der var tilfredshed hos kirurgen, som fjernede alle mine tre dræn.
Jeg er fortsat træt, men det er eftervirkningerne efter narkosen og jeg må bare hvile mig og passe på mig selv.
Herunder ses før og efter billeder.
Som det ses af billedet til højre, har jeg noget væske stående, men det forventer jeg, at kroppen optager, alternativt må der jo sættes en hane på :o)
3. februar 2008:
Nu er der gået godt en uge siden min operation og jeg må erkende, at det bestemt ikke har været så hård en omgang med brystoperationen som det var med maveoperationen.
Dette hænger nok sammen med, at man i langt højrere grad bruger sine mavemuskler i alt, hvad man gør, når man skal bevæge sig eller gøre noget. Her bruger man i langt mindre grad brystmusklerne.
Jeg havde igår fornøjelsen af at være i bad for første gang siden operationen og hvilke fornøjelse det var. Jeg fik også skiftet mine plastre og det var meget spændende at se hvad der befandt sig under plasteret.
Det hele var en lidt hårdere tur end jeg åbenbart kunne klare for jeg fik lige en kortvarig periode, hvor jeg var væk og måtte ind og ligge på sengen. Heldigvis har jeg min helt egen helt specielle og dejlige sygeplejerske, som er der for mig både tidligt og sent 🙂
Jeg har fortsat en del væske, som står i overkroppen, og jeg er lidt spændt på, hvad kirurgen vil sige til det, når jeg er til kontrol mandag aften. Dog er jeg også denne gang forskånet for smerter, men ind i mellem kommer den her myldrene fornemmelse i de opererede områder, og så kan man blive nærmest helt vanvittig, men det gælder om at holde fingrene væk!
4. februar 2008:
Så er jeg hjemme fra kontrol og desværre fik jeg kun fjernet stingene. Jeg har en del væske stående i begge sider af brystet og det skal tappes ud. Jeg skal i morgen igen en tur syd på for at have tappet den væske ud, som har opsamlet sig i begge sider af brystet mellem hudlagene.
Alternativt var at der blev anlagt to nye dræn, hvilket blot ville øge risikoen for infektion og derfor blev løsningen, at jeg tager sydpå igen i morgen for at blive tappet. Der var i dag desværre ikke de nødvendige remedier til stede.
6. februar 2008:
Så er jeg blevet tappet og lidt overraskende stod der i højre side ca. 500 ml og i venstre side stod der ca. 600 ml så det var ikke uden grund, at det føltes som om det skvulpede. Jeg må erkende, at det lettede at få væsken ud.
Jeg fik en recept med hjem på endnu en portion penicillin for at forebygge at der skulle komme infektion, efter tapningen.
Jeg skal endvidere den næste uges tid gå med to elastikbandager for at skabe et så stort pres for at modvirke ophobning af væske i de opererede områder.
Jeg må erkende, at det også er vanskeligt denne gang at få hovedet med. Det er svært at man ikke kan så meget. Selv om jeg synes, at jeg denne gang egentligt har været forberedt på det, efter erfaringerne ifbm. maveoperationen, så rammer “magtesløsheden” alligevel hårdere, og dette til trods for, at jeg ikke er så passiveret som efter maveoperationen.
Heldigvis får jeg god hjælp af Lene, men det er svært ikke at kunne bidrage så meget til det hjemlige arbejde og ikke kan komme så meget ud.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er det hele værd, bare oplevelsen af, da jeg lå og var tappet, så kiggede jeg ned og så noget stikke op midt på maven.
Hvad er det, spurgte jeg kirurgen, som svarede, at det var mine ribben! Ja, dem havde jeg da vist ikke set meget længe, men der var de – HEJ RIBBEN!
11. februar 2008:
Lørdag blev jeg pakket ud for første gang siden jeg var blevet tappet den 6. februar og desværre var det syn som mødte os ikke helt det, som vi havde ønsket os – brysterne gyngede igen
Jeg tog kontakt til kirurgen, som aftalt og fik besked på at kontakte hende igen søndag, såfremt der ikke var sket forbedring.
Søndag blev jeg igen pakket ud og desværre var det ikke blevet bedre, faktisk syntes både Lene og jeg, at det så værre ud, så jeg kontaktede igen lægen.
Enden på det blev, at jeg mandag skulle tage til Vejle, hvor jeg igen skulle tappes, og her blev der tappet ca. 400 ml ud af højre bryst og ca. 500 ml ud af højre bryst. Noget af den hævelse, som var skyldes at vævet omkring brystet var hævet, og det er jo helt normalt.
Heldigvis mærkede jeg ikke meget for det var punkturnåle på størrelse med kuglepenne, som blev brugt til tømningen. Jeg har fået en nyt tid til kontrol den 20. februar kl. 9 og så må vi se, hvad hun siger her.
Alt i alt betyder det jo, at min rekonvalensperiode forlænges og foreløbig er jeg sygemeldt til og med den 21. februar, men jeg vil umiddelbart vurdere, at prognosen lyder på mindst en uge mere.
Jeg synes jeg denne gang oplever det som opslidende, at der ikke er så megen fremgang og det tærer på det psykiske overskud ikke at kunne så meget, og så må jeg erkende, at jeg efterhånden efter godt to uger på ryggen trænger til en gang fysisk aktivitet, et adrenalin kick og lidt højere puls!
18. februar 2008:
Jeg var pakket ud i torsdags og det så faktisk ikke så slemt ud. Der var igen lidt væske, men ikke noget i forhold til tidligere, så jeg havde en forhåbning om, at der var fremgang.
Lørdag havde vi gæster og de ville gerne se, hvordan det så ud og desværre afslørede det samtidig at der igen var kommet en del væske omend det heldigvis stadig ikke er i samme omfang som ved de to tidligere tapninger. Det føltes også som om der var mere fasthed og jeg har jævnligt sådan en underlig småprikkende, kløende fornemmelse, især omkring brystvorterne.
Hævelse omkring flankerne er aftagende og det store blå mærke på højre flanke er næsten væk, så mon ikke jeg snart igen vil kunne trække i et par almindelige bukser, jeg har snart i en måned rendt rundt i træningsbukser, som jo selvfølgelig er meget behageligt, men ikke så fedt når man skal lidt ud i samfundet :o)
Jeg afventer nu spændt kontrollen onsdag morgen, hvorefter jeg vil lægge lidt nyt herind.
22. februar 2008:
Onsdag den 20. februar var jeg sydpå i Vejle til tapning og denne gang blev der heldigvis kun tappet 200 ml. i højre bryst, og fra mit venstre bryst blev der tappet hele 400 ml.
Heldigvis er der ingen tegn på infektion eller andet og for at modvirke infektion, nu der har været åbnet, får jeg igen penicillin.
Jeg har fortsat ekstra kompression og har dobbelt elastikbind omkring brystkassen for at modvirke ophobning af væske.
Egentligt skulle jeg kun fra søndag have bind på i de vågne timer, men grundet væskeophobningen og tapningen, skal jeg fortsætte med at have bind på i døgndrift.
Min sygemelding er også forlænget, jeg havde forventet at skulle være startet på arbejde i den forløbne uge, men indtil videre afventes næste kontrol, som er den 6. marts. Såfremt der opsamles væske i løbet af de næste dage, skal jeg kontakte kirurgen, og så vil jeg kunne blive tappet midt på ugen.
Humøret har været i bedring, men ind i mellem får jeg desværre stadig nogle dyk, for det er faktisk temmelig hårdt at være så passiveret, som jeg oplever at være. jeg må ikke ret meget, må ikke cykle og må kun gå kortere ture, og må ikke overbelaste mig og jeg må slet ikke løfte. Alt i alt hænger rigtig meget på Lene og det er både hårdt for hende, men det er faktisk heller ikke særlig sjovt ikke at kunne bidrage. Det slider på psyken, men der skal ikke herske tvivl om, at Lene er en uvurderlig støtte, som formår at være der for mig, når jeg har brug for det, og samtidig er hun i stand til at give mig et spark bag i, når jeg har brug for det. Tak skat!
I morgen skal jeg i bad og pakkes ud og så bliver det spændende at se, hvordan det ser ud – jeg synes jeg har en god fornemmelse!
4. marts 2008:
Det har været en bevæget periode, hvor der har gået mange tanker gennem hovedet omkring den opstuvende væske, vil det nogensinde stoppe og hvad kan jeg gøre. Ja, jeg kan kun holde mig i ro og finde den store kuffert med tålmodighed frem. En ting, som jeg ikke har haft så meget af, men det er bestemt noget, som jeg har lært noget af.
Pludselig fredag morgen, da jeg blev pakket ud var væsken i venstre bryst fuldstændig forsvundet og der var kun ganske lidt i højre side. Det var næsten helt uvirkeligt, for nu havde det gynget hver eneste gang, jeg havde haft mine elastikbind og mit lagen af (jeg har et lagen under mine elastikbind for at skabe ekstra kompression). Var det virkeligt sandt, ja, det var det.
Vi var i weekenden i sommerhus med Lenes familie og fredag eftermiddag var jeg en lille tur i poolen, uden mine støttende elastikbind, så lørdag morgen var jeg lidt spændt, men heldigvis var der ikke sket noget.
Og i dag er der stadig ikke kommet væske i venstre bryst og der er fortsat kun en lille smule i højre, så alt er simpelthen dejligt.
Jeg har lagt nye billeder ind, som kan ses her.
17. marts 2008:
Jeg har i dag været i kontakt med kirurgen og det går heldigvis fremad og jeg har fået grønt lys til at starte på arbejde igen fra næste uge omend jeg skal passe på min venstre arm, da der stadig er en lille smule væske i brystet.
Jeg fik også grønt lys til igen at begynde at cykle, så jeg kan blive lidt mere mobil og få lidt mere motion, men jeg skal tage den med ro og ikke belaste brystet for meget
Næste operation er nu også blevet fastlagt, 11. april, hvor jeg skal have fjernet huden på højre overarm og evt. revision på højre side af brystet.
